Rejer i Wok er her skrevet til  4 personer

  • 12 stk. store rejer
  • 3 spsk. rapsolie
  • 1 tsk. grøn karrypasta
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. frisk ingefær – skæres i små tern
  • 1 løg, skåret i tern
  • 3 spsk. olie
  • 1 tsk. grøn karrypasta
  • 1-2 gulerødder – snittes i strimler
  • 2 fed hvidløg – snittes fint
  • 200 g spidskål – snittes fint
  • 1 porre – det hvide skæres i tynde skiver
  • ½ dåse kokosmælk
  • salt, peber og sukker
  • limesaft
  • 1 spsk. fiskesauce
  • koriander til pynt

Hæld lidt rapsolie i en wok sammen karrypastaen og lad det svitse i 20-30 sekunder, inden du tilsætter rejer, ingefær, hvidløg og løg. Rør det godt rundt, og lad det svitse et par minutter ved middelhøj varme. Tag rejerne op og hold dem varme. Tilsæt hvidløg, kål, gulerødder og porrer. Lad det stege i nogle minutter, og tilsæt så kokosmælken. Lad det simre, indtil grøntsagerne er møre men sprøde, og smag til med salt, peber, sukker, fiskesauce og limesaft.

Note: Karry og ingefær er med til at give en rigtig god og krydret varme til retten. Foretrækker du milde retter, bør du skære mængden af karry ned til en tredjedel.

Anret urter på tallerkenen, med rejer på toppen. Den resterende kokosmælk/sauce hældes på tallerkenen og der pyntes med koriander.