Opskrift på friteret blæksprutte med stegte ris fra Madfar.dk

Dette skal du bruge:

2 blæksprutte tubes, skåret i tynde ringe – husk at se om alle ben er fjernet
1 æg
300 gram kartoffelmel
1 spsk sesamolie
salt og peber
1 liter olie til fritering

1 stort løg, skåret i grove tern
1 peberfrugt rød eller grøn, skåret i store tern
3 fed hvidløg, finthakket
3 forårsløg, skåret groft 2 cm
2 æg
1 spsk karry pasta
2-3 dl kogte og afkølet basmatiris
1 citron, skåret i grove tern
1 bundt koriander eller basilikum, finthakket

Sauce:
2 spsk ketchup – Heinz er god da den er syrlig
2 spsk tamari eller sojasauce
2 spsk hoisinsauce
1 spsk sesamolie

Sådan gør du:

Start med tjekke om der er ben i blæksprutterne og skær disse i tynde ringe. Bland 1 æg med sesamolie og pisk med salt og peber, mariner blæksprutten heri.


Gør alle grøntsagerne klar og læg dem adskilt på et fad eller i skåle. Bland saucen. Vend blæksprutterne i kartoffelmel, det skal have en tør konsistens så de forbliver adskilt.
Varm 1 liter olie op til 180 grader og friter blæksprutteringene lidt ad gangen, læg dem på fedtsugende papir. Kasser olien, den kan ikke genanvendes når vi har haft fisk eller skaldyr i den.

Varm wokken op med 2 spsk olie og kom 2 æg her og lad dem stege nogle sekunder før du scrambler dem. Træk æggene op på siden, kom lidt olie på og steg løgene. Vend hele wokken sammen og træk op på siden, lidt olie på og steg peberfrugten, kom hvidløg ved og ven med resten af wokken. Træk grøntsagerne op på siden og kom lidt olie på, kom karry pastaen på og varm nogle sekunder. Kom risene på og steg et minuts tid og vend hele wokken sammen.
Steg godt igennem et par minutter og tilsæt saucen. Vend det hele godt sammen og varm igennem så der ikke er klumper i risene. Kom risene i et fad, varm wokken og giv blæksprutteringene et skud varme inden servering. Anret med citron og friske krydderurter.